mandag den 10. juni 2013

Paleo ”Spaghetti” bolognese


Dette må være min paleo livret indtil dato
Squash spaghetti

Rengør squashen.
Skær begge ender af og riv den på et julienne jern indtil den bløde midte.
Vend spaghettien i lidt olie og Himalaya salt .
1 squash pr portion

OBS: de skal ikke blancheres, steges eller koges, de skal spises rå.

Bolognese:
Den er lidt svær for mig at skrive ned, for jeg gør det aldrig ens. Her er dagens version.

Oliven olie
500 g hakket oksekød
1 løg i fine tern
1 stor revet gulerod
½ dl rødvin
1 stang kanel
1 dåse hakkede tomater (når der er sæson laver jeg dem selvfølgelig selv af egen avl fra drivhuset)
1 lille dåse tomat pure
1 tsk kokossukker
1 lille håndfuld basilikum groft hakket
1 fed revet hvidløg
Himalaya salt /peber
Basilikum til garniture

Svits løget i lidt olivenolie, tilsæt kød og svits til det er helt smuldret. Tilsæt gulerod svits med i 1 min.
Tilsæt rødvin og lad det reducere til det er næsten væk. Tilsæt kanelstang, tomater, pure og sukker, lad det simre uden låg i 5 min . Kanelstangen pilles op når saucen får en let anelse af kanelduft. Tilsæt basilikum og hvidløg og lad det simre i endnu 5 min. Smag til med sat og peber.

Enjoy

Ingen kommentarer:

Send en kommentar